Rabatordninger
I tidligere sæsoner har Ganløse Svømmeklub opereret med forskellige rabatordninger: Familierabat, som lagde et loft over hustandens samlede udgift. Søskenderabat, som gav rabat ved tilmelding af flere børn. Men efter skiftet til standardsystemet Klubmodul, som vi nu bruger til klubbens samlede administration, så kan disse ordninger ikke længere håndteres efter gammel model. Fra 2010 anvender vi følgende ordninger:
FAMILIERABAT
Når man skal tilmelde en svømmer, oprettes først en profil. For at opnå familierabat, skal man være omhyggelig med indtastning af adressen og postnr. på alle profilerne i husstanden. De skal være identiske inkl. diverse tegnsætninger og forkortelser. Tjek lige en ekstra gang inden tilmelding.
De første 2 tilmeldinger i husstanden sker på normalvis og til normal pris. Fra 3. tilmelding og fremover gives 75% rabat på tilmeldingerne.
Eksempel. Far tilmelder sig MIX1 kr. 500,- og lille Mie tilmeldes BEG3 kr. 850,- Der er indtil nu betalt kr. 1350,- Nu tilmeldes lille Anton på BEG4 som koster kr. 850,- men der gives 75% rabat og der skal kun betales kr. 212,50. Og samlet er der så betalt kr. 1.562,50.
Husstande, som skal tilmeldes 3 eller flere hold, kan altså med fordel tilmelde til de ikke så undervisningstunge (læs: lavere priser) voksenhold først. Svømmeklubben refunderer IKKE betalte beløb, hvis en husstand ville have kunne betale mindre ved andre tilmeldingsrækkefølger.
RABAT FOR FLERE TILMELDINGER
Hvis den samme person (læs: samme profil) tilmeldes 3 eller flere hold, så udløses en 75% rabat fra og med hold 3.
SÆSONRABAT
Der betales fuldt kontingent ved tilmelding til svømmehold fra sæsonstart frem til 31.7.2010.
Efter sommerferieperioden - fra 1.8.2010 og frem til sæsonslut i september gives 60% rabat på alle svømmehold.
Ex. Ved tilmelding til BEG3 i starten af sæsonen betales kr. 850,- Ved tilmelding 1.8.2010 og frem udløses rabatten, og der betales kr. 340,.-