Leveregler i og omkring Ganløse Badet sæson 2013

Klubbens leveregler med retningslinier/regler for færden i svømmebadet før, under og efter træningen:
 
  • Grundet vanskeligheder med for mange forældre og pårørende på kanten skal forældrene aflevere og afhente deres børn ved udgangen fra omklædningsrummene. Børnene skal være på bassinkanten ved instruktør-lokalet ved lektionens begyndelse, og ikke tidligere.
  • Adgang til bassinkanten for forældre og pårørende kan kun ske under følgende omstændigheder:
    • Første gang i hver måned vil forældre få adgang til bassinkanten
    • Efter aftale med instruktørerne, hvis det skønnes nødvendigt for en udbytterig undervisning
  • Ferie på over 14 dage bedes meddelt til instruktørerne. Der skrives ”F” i afkrydsningen på holdlisterne.
  • Afvaskning/bad er obligatorisk før deltagelse i svømning. Alle skal inden man møder frem til svømmeundervisning/svømningen foretage grundig afvaskning, som foregår uden badetøj og med sæbe.
  • Det er en god idé, at sørge for at svømmerne er tørre inden vandgang, og evt. udstyret med badekåbe, badesko eller lignende, da det danske sommervejr som bekendt er lunefuldt.
  • Badehætter til langhårede er absolut en fordel for svømmelæringen og svømmebriller er, især for større børn og voksne, meget praktisk.
  • Der kan også bruges hårelastikker eller -spænder.
  • Drenge og piger over 7 år klæder om i henholdsvis herre og dame omklædningen.
  • Ved kraftig lyn og tordenvejr skal alle svømmere op af vandet. Grænsen er 7 sekunder fra lyn til torden brag. I disse situationer laves tør-svømning og dry-land træning.