Let øvede forsætter er for børn i alderen 8-10 år og som selvstændigt kan svømme minimum 3 svømmediscipliner, men mangler større rutine og en forbedring af færdighederne samt finjustering af teknik.
På letøvede fortsætter er børnene ved at blive meget selvbevidste og det skal udnyttes til at give børnene specifikke og konkrete rettelser. Børnene er efterhånden ved at have rigtig godt styr på deres krop, helt ud til fingerspidserne, og derfor er det det finmotoriske som bliver fremhævet på dette hold. Børnene er ved at blive ældre og i stedet for den fantasifulde indlæringsbane som ellers har præget svømmeskolen, vil der blive lagt vægt på det humoristiske aspekt, men stadig er det vigtigt at holde fast i fælleslege børnene imellem, med eller uden instruktøren.
I LØBET AF SOMMEREN VIL BARNET FORTSÆTTE MED AT ØVE SIG PÅ:
- Crawl og rygcrawl samt at rotere fra den ene stilart til den anden.
- Supermandssvømning som en inkarneret del af crawl
- Hovedspring
- Dyk og kolbøtter
- Delfinben med en-arms-butterfly
- Brystsvømningsben
- Brystsvømningsarme
I LØBET AF SOMMEREN VIL BARNET BLIVE INTRODUCERET TIL:
- Sammensat brystsvømning
- Vejrtrækning hver tredje armtag
- Butterflyarme
NB! Børnene er som regel meget spredte i forhold til kunnen, og derfor kan det være nødvendigt at opdele holdet og give dele af holdet andre og større udfordringer.
Når barnet kan svømme supermandssvømning, lave et hovedspring, samt lave et perfekt brystsvømningsbenspark er det klar til at rykke op på øvede.
Familiesvømning om fredagen:
Som familie har I mulighed for at tilmelde jer til familiesvømning om fredag. Når du har tilmeldt dit barn et af vores børnehold, vil du kunne tilmelde hele familien til en reduceret pris på 100 kr. Familiesvømning er en skøn måde at starte weekenden på sammen.