Velkommen i Ganløse Svømmeklub
Vi har samlet de vigtigste oplysninger til dig, som nyt medlem i klubben. Har du yderligere spørgsmål, så kontakt os endelig.
Opret medlemskab
For at kunne tilmelde dig eller dit barn til et hold, er du nødt ti at oprette dig som medlem. Dette gør du ved at klikke på "Nyt medlem" i Menulinjen og vælge opret medlem.
Holddeltagelse
De fleste hold svømmer to dage om ugen, du skal således ikke vælge mellem de to dage. Ved at svømme to dage om ugen, opnås på fire måneder hvad der svarer til en fuld vintersæson i en anden svømmeklub.
Adresse
Friluftsbadet ligger ved hallen ved siden af Ganløse skole. Adressen er: Vestergade 5B, Ganløse, 3660 Stenløse.
Parkering
Det er muligt at parker sin bil på parkeringspladsen foran skole. Ligeledes er der cykelstativer langs hallen.
Adgang til omklædning og bassinet
Når du skal ned for at svømme eller følge dit barn til svømning, går I ind gennem omklædningsrummet. Kvinderne går gennem omklædning 4 og mændene gennem omklædning 5. Børn der er 7 år eller ældre går gennem deres eget køns omklædningsrum.
Sæt skoene i stativerne når I kommer ind i omklædningsrummet, så mindsker vi snavs i de våde områder.
Klæd om, fjern make-up og tag et grundigt bad inkl. skylning af håret inden I går ud til bassinet for at svømme.
Afhentning af våddragter
Er barnet tilmeldt et hold hvor der udleveres våddragter, er det muligt at hente våddragten for ud for sæsonstart. Se forsiden af denne hjemmeside, hvor dato og tidspunkt annonceres i kalenderen. Det er også muligt at afhente våddragten den første undervisningsdag, kom da i god tid, så der er tid til at afhente våddragt og klæde om.
Afkrydsning
Inden du eller dit barn går i vandet, skal det krydses af. Afkrydsning sker samlet umiddelbart før holdet skal begynde. Det er muligt at være ved bænkene under halvtaget, mens man venter.
Svømmebriller og badehætte
Vi anbefaler at der bruges svømmebriller på alle holdene, undtagen far/mor og barn samt enten elastik eller badehætte, hvis du eller dit barn har langt hår. En badehætte kan være med til at holde på varmen, hvis man fryser i bassinet. Det er muligt at købe en badehætte for 20 kr. Denne kan købes hos trænerne. Betaling via mobile pay.
Familiesvømning
Har I lyst til at afslutte ugen på hyggeligvis sammen hele familien, så kan I tilmelde jer Familiesvømning. Her er der aktiviteter for hele familien og efter endt svømning, kan I grille jeres medbragte mad. Er blot ét barn tilmeldt et af vores svømmehold, kan hele familien tilmeldes for kun 100 kr.
Vi håber du bliver glad for at svømme i Ganløse Svømmeklub. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på steffen@ganlose-svom.dk.
Rigtig god fornøjelse.