Find ro og velvære i saunaens afslappende varme. Efter en arbejdsuge er dette stedet at koble af, komme ned i gear og lade kroppen finde ro. Måske har du været til træning eller skal til træning, måske har du bare brug for en pause. Saunaen danner rammen om en rolig stund, hvor nærvær og afslapning er i centrum. Her er der plads til stilhed eller en rolig samtale i godt selskab.
Saunaen kan kombineres med dyp i det kolde vildmarksbad. Kombinationen af varme og kulde øger din blodcirkulation og kroppens immunforsvar stimuleres og styrkes. Alt i alt opnås velvære og fornyet energi i løbet af kort tid.
Saunaen og vildmarksbadet er åben fra kl.16.30-18.0, og kan benyttes frit i dette tidsrum.
Holdet er for voksne, så vi kan skabe et rum for afslapning og nydelse.
Der vil være opsyn med saunaen og vildmarksbadet.
For at holdet bliver oprettet skal der min. være 12 tilmeldte.